Søndag d. 2. februar 2020, Kl. 19:00 til kl. 20:00

Søndag den 2. februar 2019 kl. 19 fejrer vi kyndelmisse i Sct. Marie kirke. Gudstjenesten bliver til i en skøn blanding af stemningsfuld kormusik, læsninger af bibeltekster og digte, bønner og velsignelse. Musik, salmesang og stilhed bærer os igennem denne midvinteraften. Anne Agerskov har samlet et kvindekor særligt til denne kyndelmissemusikgudstjeneste, hvor alle er hjertelig velkomne.

Inderlig jeg længes efter vår, men vintren strænges; atter vinden om til nord! Kom, sydvest, som frosten tvinger, kom med dine tågevinger, kom og løs den bundne jord! (Steen Steensen Blicher)

Ved kyndelmisse begynder vi at længes efter foråret. Ved kyndelmisse beder vi om, at frosten slipper sit tag i os og i jorden.

Kyndelmisse var helligdag i Danmark indtil 1770. Her blev der indført en helligdagsreformen som betød at kyndelmisse sammen med 10 andre helligdage ophørte med at være officiel helligdag i Danmark. I den katolske kirke fejer man dagen med en stor lysmesse, hvor lysene til det kommende års brug indvies, derfor kendes fejringen også som Missae Candelarum (lysenes fest) og ligeledes var det en fest, hvor fejringen af Maria var central, fordi der nu var gået 40 dagen siden hun fødte Jesus i stalden i Betlehem. Og så var tiden kommet til igen at komme i templet og særligt på denne dag vise det nyfødte barn frem (Jesu fremstilling i templet), som vi læser om i Lukasevangeliet kap 2,22ff.

På trods af, at kyndelmisse har været afskaffet i over 200 år, så ser man i Danmark en stigende interesse for kyndelmisse traditionen, og flere kirker har i de seneste år taget fat i kyndelmissefejringen. Et godt spørgsmål at stille i den sammenhæng er, hvad vi så fejrer denne første søndag i februar? Når vi skriver den 2. februar så er julen og Helligtrekonger tiden lagt bag os, og tidligere var kyndelmisse da også en markering af afslutningen på Helligtrekonger tiden. Vi kender alle tiden efter nytår med januar måned, der ofte er trist og grå, og temmelig lang og våd. I vores erindring bærer vi lysene fra december måned og mærker måske et stik af længsel i hjertet efter lysere tider. Måske har vi vanskeligt ved at slippe lyset fra december og jul, og det er måske årsagen til, at rigtig mange lyskæder hænger på træer og grene langt ind i januar, fordi denne måned er så mørk. Længslen efter lyset har sin plads ved kyndelmissetid, og derfor er der god grund til at fejre kyndelmisse.

I denne tid venter vi på at lyset vender tilbage. Vi begynder at glæde os til sommertiden atter kommer. Når det er kyndelmisse er det midvinter, for vi er nået halvvejs gennem vintertiden, der trækker sig fra slutningen af oktober til slutningen af marts. Fremme ved kyndelmisse, så ved vi, at

nu er der kun halvt så langt igen, så starter sommertiden. Derfor stemmer kyndelmisse sindet med håb og længsel. Kyndelmisse var et pejlemærke i bondesamfundet. Nu skulle der være halvdelen af forrådet tilbage til både mennesker og dyr.

Vi kender kyndelmisse fra vore egne digtere bl.a. fra Sten Stensen Blichers ’Det er hvidt herude, kyndelmisse slår sin knude overmåde hvas og hård’, og Jeppe Aakjærs ’Sneflokke kommer vrimlende’, som slutter med strofen ’og nu kom Kjørmes-knud’ – som betyder, at nu blev det kyndelmisse, et knudepunkt i vintertiden, som netop fortæller os, at nu er det midvinter.

- Merete Lei

Medvirkende
Meret Lei, Anne Agerskov
Sted
Sct. Marie kirke, Kirke Allé 4, 6400 Sønderborg, Danmark