Tirsdag d. 20. oktober 2020, Kl. 09:30 til kl. 11:30

Velkommen til Café Marie!

Mit navn er Katrine Schink, og jeg har den fornøjelse at være værtinde hos Café Marie. Café Marie har eksisteret i tyve år og har været omdrejningspunkt for mange hyggelige stunder med sang, interessante samtaler, højtlæsning og en gang imellem underholdning udefra. Jeg glæder mig over at være en del af dette fællesskab hvor snakken altid går lystigt og emnerne stikker vidt og bredt. Der er plads til folk i alle aldre, men for tiden er deltagerne fra 70-93 år. 

 

Dagen starter med fadervor og en salme, og så er det tid til kaffe. Den nydes med lækre ostemadder og marmelade. En tradition hos os er højtlæsning. For tiden læser jeg højt fra Astrid Lindgrens selvbiografi, 'Denne dag, et liv', af Jens Andersen. Den giver anledning til gode diskussioner. Når jeg er færdig med at læse synger vi igen. Sangen vægtes højt og vi synger fra både salme og højskolesangbogen. Efter godt to timers hygge takker vi af og folk fortsætter hverdagen med en god oplevelse i bagagen.

 Der vil i løbet af sæsonen også komme lidt underholding udefra som, blandt andet, kan være et musikalsk indslag eller et foredrag. Det vil blive annonceret i god tid. 

 

Nu ser jeg frem mod et dejligt forår med masser af hyggeligt samvær. Så hvis du mangler at foretage dig noget tirsdag formiddag kl.9.30 -11.30, så vil jeg blive rigtig glad for din deltagelse. Kaffe og brød koster 20 kroner. Jeg håber vi ses.

 


Sted Østergade 1, 6400 Sønderborg
Pris
20 kr. for kaffe og brød